Pædagogisk bostøtte for psykisk udviklingshæmmede

Nordfyns Ungdomscenter startede som et tilbud til unge psykisk udviklingshæmmede, hvor de kunne få undervisning på STU og samtidig bo på værelse eller i lejlighed og dermed få pædagogisk bostøtte. Sidenhen er centret blevet godkendt som dagtilbud, hvor der er en masse meningsfulde gøremål at tilbyde de unge i dagsbeskæftigelse.

Som far så datter

Stedet er oprettet af ægteparret Trine og Bjarne Andersen. Trine som uddannet lærer og med diplommoduler i specialpædagogik. Allerede tidligt som underviser oplevede Trine, at der var et helt særligt behov hos de unge udviklingshæmmede, der endnu ikke blev taget hensyn til. Med en far, der selv var iværksætter på området, var det ikke helt uvant territorium for Trine, da hun ville virkeliggøre sine drømme om at gøre en forskel for unge med særlige behov – et botilbud, hvor de kunne få den nødvendige hjælp og omsorg.

Bostøtte til psykisk udviklingshæmmede

Vi tilbyder derfor bostøtte til psykisk udviklingshæmmede. Vi bestræber os på ikke blot at være pædagoger eller “de voksne”, da vores håb og mål er at de unge skal udvikle sig og lære noget af deres ophold hos os.

Pædagogisk bostøtte Fredericia, Kolding, Odense på Fyn

Vi tager ansvar

Vi lægger stor vægt på at tage et ansvar for vores beboere såvel som vores ansatte. I oktober 2014 blev vi indstillet til CSR People Prize, fordi vi blandt andet gør meget for at forebygge stress og sygdom på arbejdspladsen, hvilket især ses på vores sygefravær, der ligger ualmindeligt lavt. Hver fjerde uge i STU-uger afholdes der supervision.

Et tilbud om pædagogisk bostøtte

I 2007 blev drømmen en realitet, da Nordfyns Friskole gik konkurs, hvilket efterlod nogle helt fantastiske muligheder i smukke omgivelser, der ville være det perfekte sted til Trines botilbud. Inden familien havde set sig om, havde de solgt deres hus og allerede i sommeren 2008 flyttede de ind i bygningerne, der ellers fik den helt store renovering, så stedet i 2009 kunne stå klar til åbningen af Nordfyns Ungdomscenter. I dag kan vi tilbyde bostøtte til unge med psykiske udfordringer fra vores ungdomscenter i Bogense. Vi har mange beboere, der er psykisk udviklingshæmmede, fra byer på Fyn, som fx Odense, men også fra jyske byer som Fredericia og Kolding.

Psykisk udviklingshæmmede Fredericia, Kolding, Odense på Fyn