Unge psykisk udviklingshæmmede eller sent udviklede i alderen 16 – 29 år med behov for en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse og midlertidig ophold til botræning i lejlighed eller i værelse.
Unge, som har varig og betydeligt nedsat funktionsevne, og som mangler at få udviklet nogle af de fornødne kompetencer til at kunne bo for sig selv.
Unge, som har brug for pædagogisk støtte inden for den almene daglige læring, men som dog har en vis grad af selvhjulpenhed ved bl.a. at være fysisk mobile i hverdagen.
Videnscenter for psykiatri og udviklingshæmning, betegner udviklingshæmning ud fra IQ, dog kan grænserne i praksis være uskarpe, hvorfor det altid er nødvendigt med en individuel vurdering af den unge.
Denne vurdering vil bygge på forældre, pædagoger og læreres vurdering af den unges funktion i hverdagen.
Målgruppens aldersspredning er valgt på baggrund af ”Lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov”.
Loven forudsætter, at uddannelsen skal være påbegyndt inden den unges 25. år og være færdiggjort inden 5 år fra påbegyndt uddannelse.
Der modtages ikke:
Unge med særlige behov, hvor der tillige er tale om misbrugs-, volds- eller kriminalitets-problematikker.
Kontakt os |
Seneste nyt