Undervisningen er baseret på et helhedssyn på eleven og tager udgangspunkt i elevens styrkesider og egenkultur, og den sigter på, at eleven får en reel medindflydelse på egen tilværelse og valg af fremtid.
Undervisningen tilrettelægges under hensynstagen til elevens kvalifikationer, funktionelle færdigheder, modenhed og interesser med henblik på fremtidig uddannelse og beskæftigelse.
Undervisningen tager udgangspunkt i områderne bo, arbejde/ beskæftigelse og fritid
Med 1 personale til 2 elever er der mulighed for at tilrettelægge hold-, gruppe- og enkeltundervisning alt efter den enkeltes behov.
Der tilbydes et afklaringsforløb på indtil 12 uger. Det er et planlagt og koordineret forløb af uddannelsen, som bliver udarbejdet i den individuelle uddannelsesplan af UU vejleder, uddannelsessted, forældre og den unge.
Der kan desuden på skolen tilbydes praktiske aktiviteter på faglige områder som anlægsgartner, maler, murer, tømrer, køkkenmedhjælp, pædagogmedhjælp, rengøringsmedhjælp, vinduespudser, købmand,
Faglokaler som sløjd, billedkunst, håndarbejde, edb, musik, køkken og gymnastiksal findes på skolen.
Eleverne kan hvert år blive tilbudt et praktikophold i virksomheder og institutioner til afprøvning af tilknytning til arbejdsmarkedet. Praktikopholdets længde kan variere, men kan dog sammen med andre praktiske aktiviteter højst udgøre 280 timer årligt.
En uge om året er der ekskursion til en ski-destination i norden. Denne foregår i jan/feb måned.
Eleverne er på ungdomsuddannelsen fra kl. 8.00 – 16.00 fra mandag til torsdag og kl. 8.00-12.00 fredag. Fri i weekender, søgn og helligdage samt ferier. STU-en følger folkeskolens ferieår.
På ungdomsuddannelsen er der plads til 15 elever. 10 interne pladser og 5 eksterne.
Kontakt os |
Seneste nyt