Ferie og weekendaktiviteter
Ferie og fritid er vigtigt på NUC. Vi tror nemlig på, at gode oplevelser og nye impulser er med til at bygge os op som mennesker, og til at give inspiration og livsmod til at række ud efter endnu mere.
I weekender arrangerer vi ofte forskellige aktiviteter, hvor de unge har stor indflydelse på, hvad der skal ske. Det kan være fællesture i biografen, en tur på café, en tur i svømmehallen – eller forskellige musiske aktiviteter. Det er egentlig kun fantasien og økonomien der sætter grænser.
Hvert år arrangerer vi ferieture. I januar tager hele NUC på en fælles skiferie i Norge og i august har vi en introtur et sted i Danmark.
Sommerferien er løbende fyldt med små begivenheder, for eksempel ture til stranden og andre ture rundt i lokalområdet.
Fødselsdage, jul, nytår og andre af årets højtider fejres på NUC på den måde og i det omfang, de unge ønsker. Nogen vil have fest og farver, mens andre hellere vil hjem til familien.
Hvert år har sine faste, tilbagevendende fester på NUC. Vi holder julefrokoster, påskefrokoster, sommerfest/galla, og som noget nyt – fællesspisning for de unge og deres pårørende en gang i kvartalet. Ud over det har vi en masse sang og musik, og der bliver jævnligt optrådt på vores store scene.